Kenneth Jonassen er træner for det danske badmintonlandshold. Han er for nyligt blevet kåret som årets træner i dansk idræt 2017 og stod som træner bag dansk badmintons største præstation i 2017, da Viktor Axelsen gik hele vejen og blev verdensmester i herresingle. Vi møder Kenneth i forbindelse med forberedelserne til All England, der er et af årets absolutte højdepunkter for enhver elitespiller.
Hvad skal der til for at blive danmarks bedste træner, hvad er god ledelse set med Kenneths øjne, hvordan har han det med at lave fejl og hvad er forventningerne til det kommende All England mesterskab? Det er blot nogle af de ting, vi får svar på i denne spændende snak med Kenneth Jonassen.
Lyt med og få et inspirerende kig ind bag kulissen hos Danmarks pt mest succesfulde elitetræner.